I krypten under Sankt Knuds Kirke ligger Knud den Hellige — den eneste danske konge, der nogensinde er blevet helgenkåret. Hans jordiske rester blev hensat i et skrin allerede i år 1100, fjorten år efter at han blev myrdet i Sankt Albani Kirke i 1086. Det er en usædvanlig konkret forbindelse til Danmarks tidlige historie, og den gør kirken til noget mere end blot byens domkirke. Her ligger også kong Hans, dronning Christine, prins Frans og Christian 2. begravet, så krypten fungerer reelt som et kongeligt gravsted midt i Odense. Det sætter byen i et andet lys end den kulturby-identitet, der ellers dominerer: her er spor af rigspolitisk magt fra en tid, hvor Odense var et centrum, ikke en provins.
Kirken er hovedkirke for Fyens Stift og opkaldt efter samme Knud den Hellige, hvis skrin tiltrækker opmærksomhed i krypten. Hans kanonisering i 1100 gav Odense en særstatus i middelalderen som pilgrimsby, og den nuværende bygning i gotisk stil blev påbegyndt sidst i 1200-tallet af biskop Gisico. Det tog godt to hundrede år at færdiggøre — kirken blev først indviet 30. april 1499, hvilket fortæller noget om ambitionsniveauet. Denne betragtes i dag som et af de prægtigste gotiske bygningsværker i Danmark. At et sådant projekt overhovedet blev gennemført her, viser, at Odense i perioder var mere end Fyns største by — den var et religiøst knudepunkt med internationale forbindelser.
Kirkens tårn, som er 63 meter højt, kom faktisk til senere end resten af bygningen. Det blev tilføjet i forbindelse med en ombygning i 1580'erne, altså efter reformationen, hvor kirken havde skiftet rolle fra katolsk pilgrimsdestination til protestantisk domkirke. Tårnet er stadig et markant vartegn i bybilledet, synligt fra mange vinkler i centrum. Det fungerer som et orienteringspunkt, på samme måde som rådhuset eller Brantårnet gør det i andre dele af byen, men med en helt anden historisk vægt.
Inde i kirken finder man Claus Bergs monumentale altertavle fra 1515-1525. Berg var en tysk-dansk billedskærer født i Lübeck, som i 1507 omtales som borger i Odense. Altertavlen er hans hovedværk og eneste sikre arbejde, et imponerende eksempel på sengotikens træskærerkunst. Det interessante er, at tavlen først blev placeret i Sankt Knuds Kirke i 1885 — før det stod den i Gråbrødre Klosters kirke. Så selvom den er fra omkring samme tid som kirkens indvielse, har den ikke altid hørt hjemme her. At den blev flyttet hertil i 1800-tallet afspejler en bevidst historisk kurattering, hvor domkirken blev udpeget som det rette sted for byens vigtigste kunstværk.
At Odense har et sådant bygningsværk, siger noget om byens historiske betydning. Det var ikke en provinskirke, men et ambitiøst projekt, der skulle matche kongelige begravelser og en helgenstatus. I en by, der ellers er kendt for sin fødselsrolle i H.C. Andersens historie, repræsenterer domkirken en ældre og måske mere fundamental del af byens identitet — den religiøse og politiske magt, der gjorde Odense til et centrum på Fyn.
Kirken ligger centralt på Sankt Knuds Plads, så den er svær at gå forbi, hvis man færdes i midtbyen. Men det er værd at gå indenfor, især hvis man interesserer sig for dansk historie eller middelalderkunst. Der er forskel på at se tårnet udefra og stå foran Claus Bergs altertavle eller nedstigne i krypten, hvor de kongelige skrin ligger. Det er ikke hverdagskost at have adgang til sådan en del af landets historie, selv ikke i hovedstaden.
For den, der bor i Odense, er kirken måske mest synlig som den bygning, man passerer på vej til Brandts eller Kongensgade. Men den rummer lag af historie, der rækker længere tilbage end det meste andet i byen. Det er den slags sted, man kan besøge flere gange og opdage noget nyt — fra arkitekturen til de konkrete detaljer i altertavlen eller den simple kendsgerning, at Danmarks eneste helgenkårede konge ligger begravet her.
Stedets egen side: odensedomkirke.dk