Café Biografen

Café Biografen er Odenses ældste biograf og har siden åbningen i juli 1983 holdt fast i en profil, der adskiller sig fra multipleksernes blockbustere. Med fokus på kvalitetsfilm, art house og europæisk film har biografen etableret sig som en af byens mest markante kulturinstitutioner — et sted hvor man går hen for at se noget bestemt, ikke bare for at se film. I en tid hvor biografmarkedet bliver stadig mere koncentreret om få store kæder med ensartede programmer, er det bemærkelsesværdigt, at en lille, uafhængig biograf har kunnet holde positionen i så mange årtier.

Da fire lokale uden erfaring med biografdrift slog dørene op i Brandts Klædefabrik i 1983, var det med inspiration fra lignende steder i hovedstaden og Aarhus. Klaptræet i København og Øst for Paradis i Aarhus havde allerede vist, at konceptet med café og biograf under samme tag kunne fungere. I Odense fandt de rammerne i den gamle tekstilfabrik, der havde lukket i 1977 efter 108 års produktion. At omdanne tidligere industribygninger til kulturhuse var på det tidspunkt en international tendens, der blomstrede i europæiske og amerikanske byer, hvor gamle fabrikker stod tomme efter industriens tilbagegang. Brandts-området blev Odenses bud på den udvikling, og biografen var blandt de første til at flytte ind og give bygningerne nyt liv.

Biografen startede med en café og to sale — den store og den lille. I 1988 kom udvidelsen med en større café og en tredje sal, så biografen i dag råder over tre sale med henholdsvis 85, 56 og 39 pladser. Salenes forskellige størrelser giver mulighed for at tilpasse rammen til filmene — de små, intime produktioner kan vises i den mindste sal, mens større titler kan få den store. Placeringen ved Amfipladsen i Brandts-området i hjertet af Odense har givet biografen en central position i byens kulturliv, omgivet af gallerier, værksteder og andre kulturinstitutioner i det omdannede fabriksområde.

At Café Biografen har overlevet i over fire årtier siger noget væsentligt om Odense. Der har gennem alle årene været et publikum, der aktivt opsøger film uden for mainstream — folk der gerne vil se europæisk autorenfilm, dokumentarer og specialfilm, som sjældent får den store biografdistribution. Det kræver et vist publikumsgrundlag at drive en sådan biograf, og at den ikke bare har overlevet, men forbliver markant, vidner om en kulturel nysgerrighed i byen. For mange odenseanere er biografen blevet et fast referencepunkt, et sted man ved eksisterer, når man søger et alternativ til de store biografkæder.

I 2012 gennemgik biografen digitaliseringen, som alle biografer måtte forholde sig til, da filmindustrien forlod celluloidfilmen. Det var en nødvendig investering for at kunne fortsætte med at vise nye film, men også et skifte der ændrede biografdriften fundamentalt. For en lille, uafhængig biograf med tre sale var det en væsentlig omstilling, både økonomisk og praktisk, men alternativet var at lukke. At biografen gennemførte overgangen viser, at der var vilje — både fra driften og fra publikum — til at bevare stedet.

Café Biografen repræsenterer en tilgang til film, hvor programlægningen er kuratorisk snarere end kommerciel — man vælger film ud fra kvalitet og relevans frem for forventet billettal. Det betyder, at biografen kan vise film, der ellers ikke ville få en chance i Odense, og at man som publikum kan stole på, at der er tænkt over det, man får præsenteret. For en by af Odenses størrelse er det ikke selvfølgeligt at have et sådant sted. Mange sammenlignelige danske byer har mistet deres art house-biografer gennem årene.

At biografen ligger i Brandts Klædefabrik understreger også sammenhængen mellem byens industrielle fortid og dens nutidige kulturprofil. Hvor der engang blev produceret tekstiler, foregår nu en anden form for produktion og formidling — af kunst, film og kultur. Café Biografen er en del af den fortælling om, hvordan Odense har udviklet sig fra industriby til en by, hvor kulturlivet også definerer identiteten. Det er en udvikling, der ikke sker af sig selv, men kræver både initiativ og opbakning over tid.