Værnepligt bliver alvorligere – færre kvinder melder sig

Færre kvinder søger værnepligt, og tendensen skærpes efter at tjenestetiden blev forlænget fra fire til elleve måneder i 2026. Det viser en analyse, som ifølge TV 2 Fyn bekymrer såvel politikere som militærledelse.

Ændringen skaber større alvor omkring værnepligten, forklarer Thomas Randrup Pedersen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Ledelse og Organisation. Når værnepligtige nu risikerer at blive udsendt til operative opgaver eller anvendt til eksempelvis bevogtning af institutioner, kan det afskrække nogle, vurderer han.

Frivillighed vigtigere end ligestilling

Selvom flere politiske partier ønsker at fordoble antallet af værnepligtige til 13.000 personer årligt, forventer eksperter ikke, at kvinder bliver tvunget i trøjen for at opnå en mere ligelig fordeling. Ifølge Randrup Pedersen vægter Forsvaret frivillighed højere end kønsdiversitet, da det er lettere at arbejde med motiverede soldater end at håndhæve tvang.

Fra næste år skal omkring 240 kvinder, blandt dem prinsesse Isabella, fungere som ambassadører for den længere værnepligt. For Odense-borger ser det ud til at være først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt værnepligtsystemet kan tiltrække nok unge uden at gribe til tvangsmidler.

Øgede anfaldelse fra 2030

Forsvarets beregninger tyder på, at tvang kan blive påkrævet omkring 2030, når ungdomsårgangene bliver mindre. Det betyder, at Forsvaret inden da skal øge tiltrækningskraften – især blandt kvinder – hvis man ønsker at undgå obligatorisk værnepligt for begge køn.