Odenseanere gemmer lønsedlerne – for 100 år siden var det umuligt

Indtil begyndelsen af 1900-tallet kunne enhver odenseaner spadsere til rådhuset og aflæse naboens årlige indtægt, formue og skatteforpligtelser. De trykte skattebøger lå til fri disposition – og mange var nysgerrige.

Fra 1869 til 1903 udgav Odense Kommune årligt sit eget register over borgernes økonomiske forhold. Dokumenterne blev ordnet alfabetisk efter adresse og indeholdt detaljerede oplysninger om hver enkelt husstand – erhverv, anslået årsindtægt, kommunal formueskat, kirkeskat og ejendomsafgifter. Nogle år stod også familiestørrelse anført, oplyser Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv.

Fra offentlighed til privatsag

Efter 1903 blev systemet ændret. De trykte skattebøger blev erstattet af håndskrevne dokumenter, som ikke længere var offentligt tilgængelige. Resten af Danmark kunne længere fortsætte med at snage – langt ind i det 20. århundrede gjorde mange andre kommuner dog det samme helt op til 1950'erne, fortæller arkivaren.

Transition til hemmelighed blev fuldstændig, og skatteoplysninger blev forvandlet til en privatsag mellem borger og skattevæsen. Det betyder, at dagens holdning til løn og økonomiske forhold har dybe rødder.

Moderne tabu uden historisk grund

Ifølge TV 2 Fyn har syv ud af ti danskere i en Epinion-undersøgelse svaret, at de sjældent eller aldrig diskuterer løn med arbejdskollegaer. Flere odenseanere oplyser, at de ser deres lønseddel som en rent privat sag.

Skibsfører Brian Jensen fra Svendborg kalder det en meget personlig sag – ikke mindst fordi andre mennesker kan blive forarget over, hvad man tjener. Sanitør Jacob Dahl argumenterer for, at en løn ikke siger noget væsentligt om, hvem man er som menneske.

De gamle skattebøger fra Odenses arkiv bruges i dag primært af slægtsforskere, der graver i deres familiers fortid. Men de minder også om, at tabu omkring løn ikke altid har været naturlig – det var en bevidst beslutning at låse det væk.