Når Odense går i den: Er tiden for forandring kommet?

Der er noget særligt dansk ved at have sin egen by som synonym for dvaleren. Her i Odense har vi hørt det så mange gange – 'Nu går der Odense i den igen' – at det næsten er blevet en del af vores kollektive DNA. Den blev brugt, når noget trak i langdrag. Når ambitionerne ikke helt blev fulgt op af handling. Når projektlisten var længere end resultaterne.

Ifølge MigOdense er der blandt mange odenseanere en stigende erkendelse af, at sådan kan det ikke blive ved. Udtrykket har været med os i generationer, og det afspejler ikke mindst en tradition for at have store planer, men mindre sikre udfaldsveje.

Fra gamle mønstre til nye muligheder

Odense har i de seneste år prøvet at vende skuden. Med nye kulturinstitutioner, By&Byg-projekter og øget fokus på at gøre byen mere attraktiv, virker det som om, at der er skabt momentum for forandring. Men er det nok? Og vigtigst af alt – er det den slags forandring, som borgerne ønsker sig?

Hvad skal til for at få farten på?

For at komme ud af det gamle mønster kræver det mere end flotte ord og ambitiøse planer. Det kræver handling, transparens og en reel dialog mellem byens ledere og indbyggerne. Ifølge MigOdense handler det også om at anerkende, at når Odense tidligere har gået i den, har det været fordi, at visioner ikke er blevet omsat til konkrete resultater hurtigt nok.

Spørgsmålet nu er: Er næste kapitel i Odenses historie en anden, hvor vi endelig gør tingene færdigt? Tiden vil vise det.