Johan Stengaard er 42 år og bor i Lumby. Han blev uddannet folkeskolelærer i 2008 og underviste primært i udskolingen på Hjalleseskolen i Odense, hvor hans fag var matematik, biologi, samfundsfag og valgfaget livsstil. I 2020 måtte han forlade folkeskolen, ikke fordi han ville det, men fordi han ikke længere kunne holde til arbejdslivet, fortæller han til TV 2 Fyn.
I begyndelsen beskriver Johan Stengaard sig selv som en ildsjæl, der brændte for at vise sit værd og samtidig satte sig ind i skolens kultur. »Hele mit folkeskolevirke var et langt kald,« siger han. Men med tiden blev det sværere at få arbejdet til at fungere. Han oplevede et vendepunkt, da en skolereform og en inklusionsreform blev indført, og han beskriver, at skolen herefter grundlæggende blev ændret: Lærerne skulle undervise mere, deltage i flere møder og dokumentere mere, mens tiden til forberedelse blev mindre. Ifølge Johan Stengaard mistede lærerne gradvist deres selvbestemmelse, hvilket skabte magtesløshed og opgivenhed, fordi de ikke længere havde indflydelse på deres egen arbejdsdag. Undervisningen blev mere et spørgsmål om kvantitet end kvalitet, forklarer han. Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, bekræfter, at mange lærere oplever, at der er for lidt tid til at forberede, udvikle og variere undervisningen.
Sammenbrud og sygemelding
Vendepunktet kom, da Johan Stengaard skulle fremlægge noget på et møde i sin rolle som arbejdsmiljørepræsentant. På vejen hjem begyndte han at høre kliklyde i ørerne, som han først ikke tog alvorligt. Lydene forsvandt ikke, og efter 14 dage brød han grædende sammen hos sin leder og måtte tage hjem. En ørelæge forsøgte efterfølgende at sprænge hans trommehinde for at få kliklydene til at forsvinde, men uden held. Efter 14 dages sygemelding vendte han tilbage til arbejdet, men det gik ikke, og tilstanden udviklede sig til social angst. Hans læge konstaterede, at han havde fået stress. Johan Stengaard ville ikke give op og vendte efter tre måneder langsomt tilbage til jobbet, blandt andet med hjælp fra en tildelt støttepædagog. Men efter ti måneder begyndte stressreaktionerne igen, og han blev følelsesløs i det højre ben. Lægen konstaterede endnu en gang stress, og Johan Stengaard valgte derefter at sige endegyldigt farvel til folkeskolen – en beslutning, han kalder svær, fordi jobbet var en del af hans identitet.
Politikere om ansvaret
Johan Stengaard mener selv, at han havde ansvar for at sige fra i tide, men peger samtidig på, at det er regeringen, der har det overordnede ansvar for at nedbringe antallet af lærere, der sygemeldes med stress. I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver uddannelsesordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen, at ansvaret både er politisk og ligger hos de lokale ledere, og at hun er ked af at høre fortællingen. Hun tilføjer, at folkeskolereformen ikke var en god løsning for mange lærere, og at der nu politisk arbejdes på at rette op på arbejdsvilkårene. Marlene Ambo-Rasmussen (V), der er medlem af Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalget, peger på Venstres udspil Tillidsskolen, der vil tilføre folkeskolen 5 milliarder kroner. Pengene skal ifølge hende bruges til inklusion og bedre vilkår, mens skolerne selv skal være med til at bestemme den konkrete anvendelse.
Nyt arbejdsliv
I dag kan Johan Stengaard stadig mærke eftervirkningerne af sit sammenbrud. Hvis han bliver presset, får han igen kliklyde i ørerne, mister følingen i det højre ben og kan opleve angstsymptomer ved at komme ind på en skole eller i andre kommunale bygninger. Han arbejder i dag som selvstændig møbelpolstrer med værksted i carporten hjemme, og det har givet ham en ny drøm: at skabe et værksted, hvor andre, der er gået ned med stress på deres arbejdsplads, kan få hjælp.
Kilde
TV 2 Fyn — https://www.tv2fyn.dk/odense/det-startede-med-kliklyde-i-orerne-men-endte-med-at-koste-42-arige-johan-drommejobbet-1461d
Emner