Der er noget beklemmende ved at stå i de rum, hvor borgmesteren og nøglemedarbejderne skulle have siddet og ledet Odense gennem en atomkrig. Bunkeren under Kragsbjerggård er ikke en historisk rekonstruktion — her er alt præcis, som det var, da den sidste øvelse blev afholdt i 2007. Telefonerne, papirerne på bordene, de grundige planer for, hvordan man skulle håndtere en by i kaos. Alt er bevaret ned til mindste detalje, og det er den eneste bunker af sin type i Danmark, hvor det er tilfældet.
Bunkeren blev bygget i 1953-54 og indviet 9. september 1954 som Odense Kommunes kommandocentral. Det var en tid, hvor den kolde krig var en realitet, ikke bare noget fra historietimerne, og hvor danske kommuner faktisk forberedte sig på det værst tænkelige. Her skulle borgmesteren og cirka 30-35 nøglemedarbejdere kunne fungere i en krigsituation, fuldstændig afspærret fra omverdenen i op til en måned takket være egen el- og vandforsyning samt tilstrækkelige madforsyninger. Tanken var, at byen skulle kunne ledes videre, selv hvis resten af infrastrukturen var brudt sammen. At man i 1950'ernes Odense vurderede det nødvendigt at grave 450 kvadratmeter bunkeranlæg ned under jorden, siger noget om den verdensorden, byen var en del af — langt fra alle byer kunne kalde sig store nok til at have brug for sådan en kommandocentral.
At bunkeren ligger under den gamle Kragsbjerggård fra 1746 — i dag Danhostel Odense — er en af de detaljer, der siger noget om byens lag af historie. Over hovedet på de unge backpackere, der sover i vandrerhjemmet, ligger der et helt parallelt Odense, en skyggeby fra den kolde krigs mest paranoide årtier. Det er karakteristisk for Odense, hvordan forskellige epoker ligger stablet oven på hinanden: en herregård fra 1700-tallet, et civilforsvarsprojekt fra 1950'erne, et vandrehjem fra moderne tid. I 1989-90 blev bunkeren udvidet og sammenbygget med en del af kælderen under Vandrerhjemmet Kragsbjerggård, så den i dag fylder 450 kvadratmeter. Det var en tid, hvor den kolde krig stadig var en trussel, og hvor man ikke bare skrottede sine beredskabsplaner.
Bunkeren forblev i funktion som kommandocentral i over et halvt århundrede. Det siger noget om den seriøsitet, hvormed beredskabet blev taget — man holdt ikke op med at vedligeholde og øve bare fordi Berlinmuren faldt. Først i 2007 blev den sidste øvelse afviklet, og derefter stod anlægget tomt. I andre byer blev tilsvarende anlæg glemt eller omdannet til noget helt andet, men i Odense blev netop denne bunker bevaret intakt.
Men så kom de frivillige. Efter en omfattende oprensning af skimmelsvamp åbnede Odense Bunkermuseum i juni 2013. Museet stiftedes samme år og drives for private midler med frivillig arbejdskraft. Det er den slags initiativ, der ofte får historiske steder til at overleve — ikke som kommunale prestigeprojekter, men fordi nogen synes, det er vigtigt at bevare. At det er privatpersoner, der holder stedet i live, gør det til et anderledes museum end de store institutioner i byen. Her er ingen kommunal bevilling eller politisk strategi, bare et ønske om at vise noget, der ellers ville være forsvundet.
For odenseanere er museet en mulighed for at se et stykke af byens historie, som de færreste har kendskab til. Mens vi i dagligdagen bevæger os gennem gaderne og ved, hvor rådhuset ligger, og hvordan kommunen fungerer, er det let at glemme, at der engang blev taget helt konkrete forholdsregler for, hvad der skulle ske, hvis det hele brød sammen. Bunkeren er et mindesmærke over en tid, hvor verdensfreden ikke kunne tages for givet. Den minder os om, at Odense — Danmarks tredjestørste by, centrum for Fyn — også havde en rolle at spille i den kolde krigs logik.
At gå ned i bunkeren er ikke det samme som at besøge et almindeligt museum. Her er ingen polerede udstillinger eller interaktive skærme. Det er rummene selv, der fortæller historien — den tunge dør, de tykke betonvægge, den dæmpede belysning. Det er et sted, der minder om, at Odense ikke altid bare har været en hyggelig cykelby, men også en by, der skulle være forberedt på det utænkelige.
Stedets egen side: odensebunkermuseum.dk