H.C. Andersens Hus

Det er ikke hver dag, en japansk arkitektstjerne tegner et museum i Danmark. Men da Kengo Kuma and Associates vandt konkurrencen i 2016, blev det starten på noget, der skulle placere Odense på det internationale museumskort på en ny måde. Det nye H.C. Andersens Hus, der åbnede i sommeren 2021, strækker sig over 12.600 kvadratmeter, hvoraf langt hovedparten ligger under jorden, omgivet af en eventyrlig have. Designet skulle ifølge arkitekten afspejle dualiteten i H.C. Andersens eventyr — det lette og det mørke, det åbne og det skjulte.

Museet er ikke bare stort i fysisk forstand. Prislisten taler sit eget sprog: Det gyldne Søm i 2021, Odinprisen og DSA Award i 2022, en nominering til den prestigefyldte Mies van der Rohe Award i 2023, og senest European Museum Academy's undervisningspris DASA Award for læringsuniverset i 2024. Det er anerkendelser, der normalt går til institutioner i helt andre størrelsesklasser end dem, vi er vant til i danske provinsbyer. At Odense kan tiltrække den slags opmærksomhed, handler om mere end bare H.C. Andersens navn — det handler om ambitionsniveauet.

Projektet blev realiseret med substantiel støtte fra A.P. Møller Fonden samt bidrag fra Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Det er den slags finansiering, der gør det muligt at hyre ikke bare Kengo Kuma, men også det japanske landskabsarkitektfirma MASU Planning til haven og Event Communications i London til at udvikle indholdskonceptet. Resultatet er et museum, der føles internationalt i sin tilgang, men forankret i det gule hjørnehus på Hans Jensens Stræde fra 1799, der anses for H.C. Andersens fødested og nu er integreret i museet.

Det oprindelige H.C. Andersen-museum åbnede faktisk allerede i 1908 i digterens fødehjem. I over hundrede år har Odense altså levet med denne fortælling om sig selv — byen, hvor eventyrdigteren blev født. Men der er forskel på at forvalte en arv og at genfortolke den. Det nye museum gør det sidste. Ved at grave ned i jorden og lade haven blive en del af oplevelsen bliver museet noget andet end endnu en hyldest til en gammel forfatter. Det bliver et rum, hvor børn og voksne kan bevæge sig gennem historier på måder, der ikke bare handler om at se på genstande i montre.

At museet i september 2023 fik Green Attraction-certificering som del af Museum Odenses grønne indsats, passer godt til en tid, hvor kulturinstitutioner i stigende grad forventes at tænke bæredygtighed ind. Museet administreres af Odense Bys Museer under Odense Kommune og er en del af Museum Odense, hvilket betyder, at det indgår i en større struktur af kulturformidling i byen. Den organisatoriske forankring i kommunen gør museet til noget mere end en turistattraktion — det er en del af byens kulturelle infrastruktur.

For os, der bor her, er H.C. Andersens Hus både en påmindelse om, hvad byen kan, når der tænkes stort, og en invitation til at se Andersen med friske øjne. Det er et museum bygget til en international målgruppe, men det tilhører os. Mange odenseanere har nok endnu ikke været der — måske fordi vi tænker, at det er noget, turisterne skal se. Men museet fortæller også en historie om Odense selv: om en by, der tør satse, og som har forstået, at kulturarv ikke bare skal bevares, men aktivt genfortolkes for at forblive relevant i en tid, hvor museernes rolle konstant diskuteres.

Når man står nede i de underjordiske rum eller vandrer gennem haven, er det svært ikke at tænke på kontrasten mellem det lille gule hus fra 1799 og den moderne arkitektur, der folder sig ud omkring det. Det er præcis den kontrast, der gør stedet interessant — og som minder os om, at Odense både er en gammel by og en, der stadig er i bevægelse.