Der er noget særligt ved at opleve kunst i rum, der engang var fyldt med vævestole og tekstilmaskiner. Brandts rummer i dag Odenses og Fyns største kunstmuseum på over 8.000 kvadratmeter fordelt over de gamle fabrikslokaler, hvor Brandts Klædefabrik producerede tekstiler fra 1869 til 1977. De robuste bygninger fra 1887 giver udstillingerne et rum, der både kontrasterer og komplementerer kunsten — en industriel ramme om værker fra 250 år. Hvor meget moderne arkitektur forsøger at forsvinde for kunstens skyld, hvide vægge og neutrale rum, træder fabrikslokalerne frem. Lofthøjden, vinduerne, bjælkerne — de minder en om, at kunsten ikke eksisterer i et vakuum, men i en sammenhæng med det liv, der er blevet levet rundt om den.
Museet startede som Museet for Fotokunst den 13. september 1985, da Brandts International Center for Art and Culture blev etableret. Allerede to år senere åbnede museet egne udstillingslokaler, og i 1988 kom den internationale anerkendelse, da museet sammen med Kunsthallen og Danmarks Grafiske Museum vandt European Museum of the Year Award. Den pris siger noget om, hvordan man allerede dengang formåede at omdanne industrihistorien til kulturliv — en transformation, der siden er blevet et mønster for mange andre byer. Det var relativt tidligt i den bølge af genbrugsprojekter, der har præget byudviklingen de seneste årtier. At satse på fotografi som omdrejningspunkt var heller ikke selvfølgeligt i midten af 1980'erne, hvor fotografiet stadig kæmpede for sin plads som kunstart på linje med maleri og skulptur.
I dag huser museet en samling på mere end 15.000 kunstværker, der spænder over international fotografi, film og tegninger. Den permanente udstilling 'Værkerne — 250 års kunst set fra Fyn' viser, hvordan kunsten har udviklet sig fra den danske guldalder og frem til modernismen. Det er et fynsk perspektiv på kunsthistorien, men ikke provinsielt — værker, der er skabt på eller set fra øen, i dialog med de store strømninger i europæisk kunst. Det fynske blik er netop det: et perspektiv, ikke en begrænsning. Guldalderens malere arbejdede med lys og landskab på måder, der var formet af de omgivelser, de levede i, også når de malede italienske motiver. At se den udvikling gennem fynske øjne er at forstå, hvordan det lokale og det internationale altid har været vævet sammen.
At Odense har valgt at lægge sit kulturelle centrum i en gammel fabrik midt i byen fortæller noget om, hvordan byen forholder sig til sin egen historie. Brandts kunne have været revet ned eller omdannet til kontorer eller boliger, men i stedet blev fabrikken til et offentligt rum. De omkring 90.000 årlige gæster fordeler sig over et sted, der fungerer som mødested — ikke bare for dem, der aktivt søger kunsten, men også for dem, der kommer forbi i hverdagen. Det adskiller Brandts fra mange andre kunstmuseer, der ligger afsondret i parker eller på byens kant. Her går man gennem de samme gader, man bruger til at handle ind eller mødes med venner.
Som selvejende institution understøttes Brandts af Odense Kommune samt private virksomheder og fonde. Den økonomiske model gør museet afhængigt af både offentlig opbakning og privat engagement, hvilket også betyder, at det skal balancere mellem at være tilgængeligt og at drive en professionel kunstinstitution med internationale ambitioner. Det er en udfordring, men også en styrke — museet bliver nødt til at forholde sig til, hvad byen har brug for. Selveje kan betyde sårbarhed, men det kan også betyde frihed til at eksperimentere på måder, som en statslig institution ikke kan.
Hvis man går gennem Odense bymidte, er det svært at komme uden om Brandts. Bygningerne markerer sig både fysisk og kulturelt, og selv om man ikke nødvendigvis tænker over det til daglig, er det med til at definere, hvad slags by Odense er. En by, der har råd til at sætte 8.000 kvadratmeter af til kunst. En by, der lader industrien blive til kultur. En by, der ser sig selv som et sted, hvor også det visuelle hører hjemme. Det siger noget om ambitionsniveauet — ikke bare at bevare en bygning, men at fylde den med indhold, der kræver vedligeholdelse, udvikling og professionel formidling år efter år.
Stedets egen side: brandts.dk