Odense-professor kritiserer sprøjteforbud: 'En dårlig idé uden virkning'

En højtplaceret dansk professor kritiserer regeringens tilgang til sprøjteforbud på sårbare områder omkring vandboringer. Ifølge TV2 Fyn kalder Nina Cedergreen et sprøjteforbud for en dårlig idé, der ikke løser problemet med forurenet drikkevand i Danmark.

Landbruget er ikke det største problem

Cedergreen påpeger, at fokus helt forkert ligger på landbruget, når det gælder forurening af drikkevandet. Hele 75 procent af det PFAS, der findes i grundvandet, stammer slet ikke fra sprøjtemidler på markerne. I stedet kommer forureningen fra levende organismer, menneskeskabte kilder som plastik og andet affald samt medicinrester, siger hun til TV2 Fyn.

Hvis regeringen skal være helt sikker på, at drikkevandet bliver rent, må man også forbyde veje, bygninger og al industriel aktivitet omkring vandboringer, tilføjer professoren ironisk.

30-40 år før effekt

Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er enig i kritikken. Han mener, at debatten om et generelt sprøjteforbud er løbet helt løbsk. Der findes stort set ingen sprøjtegifte tilbage, der udgør en reel risiko, og hvis et forbud skulle gennemføres, ville det først have en målbar effekt om 30 til 40 år, siger han til TV2 Fyn.

Kritikken fra de to professorer kommer, efter at SF's formand Pia Olsen Dyhr onsdag rettede skyld mod statsminister Mette Frederiksen (S) for at nøle omkring sprøjteforbuddet. Socialdemokratiet lovede tilbage i 2022 at implementere forbuddet, men det er endnu ikke blevet til virkelighed.